Mand med oppustet ansigt griber fat i 13-årig pige på løbetur: Hans bagagerum var åbent

Morten Larsen

442 uger siden

|

31/05/2016

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Politiet ser man stor alvor på en episode i går eftermiddag, hvor en midaldrende mand forsøgte at hive fat i en 13-årig pige.

Pigen var ude at løbe en tur i den østjyske landsby Søvind lidt øst for Horsens, da hun fik øje på en mand, der stod ved en bil.

- Bagagerummet på bilen var åbent, og idet hun løb forbi ham, forsøgte han at få fat i hende, siger vicepolitiinspektør Peter Thaysen fra Sydøstjyllands Politi til Horsens Folkeblad.

Han forklarer til avisen, at manden fik fat i pigens ene ben, men at det lykkedes hende at vriste sig fri. Hun løb ad stier og noget skovbuskads hjem til sin mor, der ringede til Sydøstjyllands Politi.

Pigens signalement har fået politiet til at spidse ører, da den midaldrende mands udseende og adfærd kan kædes sammen med en lignende episode for omkring halvanden uge siden.

Forrige søndag blev en 14-årig pige antastet af en mand i byen Korning, der er at finde lidt vest for Horsens, da hun kom gående hen til sin cykel.

Manden udviste en stor interesse i cyklen, men pigen valgte at sætte sig op på jernhesten for at køre hjemad.

Lidt senere blev hun passet op af manden, der i sin bil tilbød at køre hende hjem.

Læs også: Politiet standser mistænkelig lastbil ved grænsen: Da de åbner lastrummet, er de målløse

Hun blev ved med at afvise manden, der i beskrivelser minder meget om den person, der i går eftermiddag ved 17-tiden forsøgte at hive fat i den 13-årige pige.

Pigen beskriver manden som 50-60 år gammel, 173 til 178 centimeter høj og almindelig af bygning.

Ifølge signalementet er manden dansk af udseende, og med at oppustet eller rundt ansigtet.

Han har kort, lyst hår, og han bar en lyseblå t-shirt og sorte shorts, da han i går eftermiddag antastede den 13-årige pige på Toftumvej. 

Mandens bil havde et todelt bagarum, hvilket er ret usædvanligt, og derfor håber politiet, at dén detalje kan føre til nye oplysninger i sagen.

Man kan kontakte Sydøstjyllands Politi på 114, hvis man har oplysninger i sagen. 

Følg Dagens Politirapport for flere lignende artikler: