For 14 dage siden gik det grueligt på psykiatrisk afdeling på Aalborg Universitetshospital.
En psykisk syg mand gik amok og overfaldt fire ansatte, tre social- og sundhedsassistenter og en sygeplejerske, som fik kæbebrud, hjernerystelse, hjerneblødning og en enkel fik skoldhed kaffe i ansigtet.
Læs også: Næsten hver anden læge udsættes for vold eller trusler
Det skriver FOA, som først hørte om det brutale overfald, da de fire ansatte henvendte sig til deres fagforbund, FOA, for at anmelde episoden som en arbejdsskade.
Ifølge FOA har sygehusets ledelse undladt at fortælle omverdenen om den ubehagelige hændelse den 4. juni, fordi de ikke ønskede offentlighedens bevågenhed.
- Der har været tale om en yderst dramatisk situation, som kunne have været endt langt værre for de fire. Gerningsmanden blev under slagsmålet låst ude i en rygegård, og politiet kunne tilkaldes. Men inden havde alle fire medarbejdere lidt voldsomt, siger formanden for FOA-Aalborg, Kristian Gaardsøe, der kritiserer sygehusledelsen for at være tavse i sagen.
Alle fire ansatte er sygemeldte og går til psykolog.
Læs også: Vold og dødstrusler er hverdag på psykiatriske bosteder
Forbundsformand for FOA Dennis Kristensen er stærkt utilfreds med, at der bliver ved med at ske grove overfald på sundhedspersonale med henvisning til især den seneste tids mange alvorlige overfald i psykiatrien.
- Desværre kender vi disse historier alt, alt for godt. Og det understreger nok en gang, at sikkerheden for de ansatte i psykiatrien halter voldsomt. Hvor mange flere begivenheder fra hverdagen ønsker politikerne sig, før de griber langt mere effektivt ind mod de vilkår, der bydes de ansatte i psykiatrien," spørger han.
Følg Dagens Politirapport for flere lignende artikler: