Mand fik lift efter koncert på Roskilde Festival: Vågnede omtumlet op på station uden armbånd

Christina Ledertoug

437 uger siden

|

29/06/2016

Dagens topnyheder

Det sidste en mandlig festivalgæst husker er, at han får et lift at tre personer fra Roskilde mod København. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Da han uskadt, men fortumlet kommer til sig selv opdager han, at han er blevet efterladt på Glostrup station.

Her går det op for ham, at hans festivalarmbånd var blevet stjålet fra ham.

Han havde forinden omkring klokken ca. 23:30 efter en koncert på Roskilde Festival aftalte at køre i bil som passager sammen med i alt tre ukendte personer mod København.

Læs også: Tragisk dødsulykke: Maskine er væltet ned over 57-årig kvinde

Han får tilbudt en drink af personerne, som han tage imod og det næste, som den 39-årige husker, er altså, at han vågner op på stationen omkring klokken 02:00.

De tre personer, som han kørte sammen med i retning mod København, beskrives som: A: mand, midt trediverne, 165-170 cm, alm. af bygning, men med mave, hestehale, langærmet sweatshirt.

B: mand, midt trediverne, 180-185 cm, alm. af bygning, kort lyst hår, lyseblå sweatshirt.

C: kvinde, 25-30 år, 160-165 cm, alm. af bygning, let rødfarvet hår, lyseblå løsthængende top, grønne bukser.

Politiet forsøger nu at finde frem til de tre personer for at få klarlagt de nærmere omstændigheder.

Har du oplysninger i sagen kan Midt- og Vestsjællands Politi kontaktes på telefonnummer 114.

Følg Dagens Efterlysninger for flere lignende artikler: