Mads Steffensen afslører drama i hjemmet: Måtte træde til med økse

Sarah S

181 uger siden

|

05/07/2021
Nyheder
Foto: PR - Madssteffensen.dk. - Alex Nyborg Madsen
Foto: PR - Madssteffensen.dk. - Alex Nyborg Madsen
Mads Steffensen måtte straks træde til, da hustruen kom i problemer.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Forleden måtte Mads Steffensen træde til og hjælpe sin hustru Marianne - hun var nemlig kommet i vanskeligheder. 

Problemet opstod i parrets hjem, hvor Marianne var blevet låst inde. Selvom Mads Steffensen normalt er kendt for at være vært på tv- eller radio, så trådte han lynhurtigt til. 

For at få reddet Marianne fra døren der var gået i baglås, måtte Mads Steffensen ty til en lidt "voldsom" metode - men intet er bekendt "så skidt, at det ikke er godt for noget", for Mads Steffensen fik nemlig mulighed for at afprøve sin spritnye økse.

"Døren gik i baglås. Marianne var fanget derinde. Så nogen skulle jo redde hende. Og nogen fik mulighed for at bruge en økse. Så nu mangler vi en ny dør", lyder det fra Mads Steffensen til et billede på Instagram, hvor han står foran den nu smadrede dør og med øksen i hånden.

Intet mindre kunne gøre det 

I kommentarfeltet er kommentarerne allerede strømmet ind. 

Blandt andet skriver Nikolaj Kopernikus:

"Okay !!!!? Vildt nok ! Mindre kunne ikke gøre det ??," efterfulgt af en række emojis. 

Hertil svarer Mads, at øksen var eneste mulighed, da hun var fanget derinde. 

Andre kommenterer også, at problemet sikkert kunne have været løst med en skruetrækker - men noget tyder på, at den populære vært så det som en kærkommen mulighed for at få afprøvet den nye økse. Han kommenterer nemlig blot helt kort:

"Jeg kan bedst lide økser." 

Mads Steffensen er især kendt fra sin værtsrolle på DR, hvor han har været vært på tv-programmet Kender du typen og radioprogrammet Mads og Monopolet. 

Det kom som et chok for mange, da han i slutningen af sidste år annoncerede, at han ville forlade DR. 

I dag er han vært på podcasten Mads og A-holdet, hvor han stadig hver uge løser danskernes dillemmaer, når han har et hold kendte gæster i studiet.