Løvens Hule-investor jubler: Det var ikke forventet

Julie Møller

204 uger siden

|

19/01/2021
Nyheder
Løverne i denne sæson af Løvens Hule: Christian Arnstedt, Mia Wagner, Jacob Risgaard, Jan Lehrmann og Jesper Buch. Foto: Per Arnesen.
Løverne i denne sæson af Løvens Hule: Christian Arnstedt, Mia Wagner, Jacob Risgaard, Jan Lehrmann og Jesper Buch. Foto: Per Arnesen.
Det kom bag på dem.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Faste seere af Løvens Hule har også bemærket Christian Arnstedt. Sammen med Jesper Buch, Jan Lehrmann, Mia Wagner og Jacob Risgaard investerer han i nye og kreative opfindelser og produkter.

Ved siden af Løve-tjansen er Christian Arnstedt også medstifter af Urfirmaet Nordgreen. Det er et firma, der klarer sig så godt, at det kommer bag på virksomheden selv. Det skriver Finans.dk.

I 2020 omsatte firmaet for mere end 100 mio. kr, og på to år er Nordgreen gået fra en omsætning på 7 mio. kr. til 101 mio. 

“Vi havde ikke forventet at nå milepælen på 100 mio. kr. så hurtigt, og derfor er vi også enormt stolte over resultatet. Men det får os ikke til at sænke ambitionerne for de kommende regnskabsår – tværtimod har det kun givet os blod på tanden efter mere,” siger Vasilij Brandt, der sammen med Christian Arnstedt og Pascar Sivam er stiftere af Nordgreen. 

Salget af urene sker til flere end 130 lande. Danmark udgør kun 5 pct. af det samlede salg. Tyskland, England, USA og dele af Asien er store markeder for Nordgreen, skriver Finans.dk.

Den yngste investor i Løvens Hules historie 

Christian Arnstedt har en baggrund som både serieiværksætter og serieinvestor, og med sine blot 32 år er han den yngste investor i Løvens Hules historie.

Sammen med Jesper Buch, Jan Lehrmann, Mia Wagner og Jacob Risgaard investerer Christian Arnstedt i nye og kreative opfindelser og produkter i Løvens Hule. Foto: Per Arnesen.

Han er uddannet fra London School of Economics og har arbejdet syv år hos McKinsey & Company, hvor han i en alder af blot 27 år blev en af Europas yngste Associate Partners nogensinde. Selvom han har et par imponerende CV, så ser han ikke sig selv som en ‘guru’.

“Jeg ser ikke mig selv som en ’guru’ på alle områder indenfor iværksætteri, og jeg laver selv stadig fejl hver uge. Men jeg tror alligevel, jeg kan hjælpe iværksætterne på en del områder ud fra mine egne erfaringer med at starte og investere i mange forskellige virksomheder, samt mine erfaringer med forskellige virksomheder gennem mine syv år i McKinsey,” sagde han tilbage i 2019 til DR, da han første gang deltog i løvepanelet i Løvens Hule.