Vi vil gerne have vores forbehold. Men vi vil alligevel gerne være med. Derfor har vi bedt om en tilvalgsordning. Men den vil vi ikke bruge. Så nu vil vi have en parallelaftale.
Måske er det ikke lige de ord, statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vil vælge, når han fredag møder formanden for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, og EU-præsident Donald Tusk i Bruxelles.
Men indholdet af det budskab, han skal levere, vil formentlig gå nogenlunde i den retning, for statsministerens mission er at sikre Danmark en såkaldt parallelaftale om politisamarbejdet Europol oven på det danske nej ved folkeafstemningen i sidste uge.
- Statsministeren skal bede om, at vi alligevel kan være med, selv om vi ikke vil bruge vores tilvalgsordning. Det er alt andet lige op ad bakke, siger EU-forsker Rebecca Adler-Nissen fra Københavns Universitet.
- Det bliver svært, både politisk og juridisk, også selv om der er velvillighed og en pragmatisme omkring, at selvfølgelig skal vi have løst det her, siger hun.
Løkke har brugt tiden siden nederlaget ved folkeafstemningen til at lodde stemningen blandt samtlige Folketingets partier. Desuden har han mødtes med ambassadører fra de øvrige EU-lande for at forklare Danmarks situation.
- Der vil komme en ansøgning fra Danmark omkring Europol, og så håber jeg, at jeg kan få deres reaktion på det. Og så håber jeg, at vi kan blive enige om en eller anden form for køreplan, sagde Løkke tirsdag.
Ifølge Rebecca Adler-Nissen skal statsministeren nok heller ikke forvente at få meget mere end en ny mødedato ud af fredagens rejse.
- Statsministeren kan allerhøjst få en positiv melding om, at man overhovedet vil indgå i drøftelser om det her, siger hun.
Europol overgår fra at være et samarbejde mellem stater til at være et overstatsligt samarbejde i 2017, og så vil Danmark ryge ud, med mindre en særaftale er på plads.
- Vi har en virkelig dårlig forhandlingshånd, for vi har ikke noget at true med. Det er primært et dansk problem, siger Rebecca Adler-Nissen.
/ritzau/
