Litauens jernkvinde udråber sig selv som vinder

admin

10 år siden

|

26/05/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den siddende litauiske præsident, Dalia Grybauskaite, erklærer sig søndag som vinder af præsidentvalget.

Med trefjerdedele af stemmerne talt op har Grybauskaite 58 procent at vælgerne på sin side, mens hendes venstreorienterede modstander, Zigmantas Balcytis, kan mønstre 42 procent.

I første valgrunde kunne ingen af præsidentkandidaterne mønstre et flertal og måtte dermed ud i den anden runde.

Den baltiske stats såkaldte jernlady har været storfavorit til at tage posten for anden gang.

- Ingen præsident er blevet valgt to gange i træk i Litauen. Det vil være en historisk sejr for jer alle, siger Grybauskaite.

Hun har det sorte bælte i karate og kaldes jernladyen, fordi hun synes at udvise en beslutsomhed, der ligner Storbritanniens tidligere premierminister, nu afdøde Margaret Thatcher, som var hårdtslående britisk regeringschef i 1980'erne.

Grybauskaite er tidligere finansminister og EU's budgetkommissær, og hun støttede hårde nedskæringer i Litauen.

Der er 2,5 millioner vælgere i Litauen.

/ritzau/AFP