Lindsay Lohan undgår brummen

admin

9 år siden

|

28/05/2015

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Skuespillerinden Lindsay Lohan er efterhånden mere kendt for sine skandaler end for sit filmtalent: Kokain, druk og iltre udbrud har givet den tidligere barnestjerne et par alvorlige ridser i det fregnede ansigt.

I 2013 blev nu den 28-årige skuespillerinde dømt for vanvidskørsel og for at lyve over for politiet, efter hun i 2012 kørte sin Porsche op bag en anden bil og derefter benægtede alt.

Den amerikanske skuespillerinde valgte at afsone noget af straffen, 250 timers samfundstjeneste, i den engelske hovedstad, London, i projekt "Positiv Fremtid"-projekt, der arbejder med teenagere i bydelen Hackney.

Men de amerikanske myndigheder mente imidlertid ikke, at papirerne var udfyldt korrekt og såede dermed tvivl om Lohans afsonede timer, til trods for at organisationen bag projektet med rosende ord bekræftede Lohans tilstedeværelse.

Derfor mente dommeren i Los Angeles, at skuespillerinden manglende 125 timer, som skulle afsones i en rasende fart i USA inden 28. maj, hvis hun skulle undgå fængsel.

I sidste øjeblik har Disney-stjernen endelig gennemført de påstående manglende timer, jubler hun på sin Instagram-profil på et storsmilende billede med teksten: "Missionen er fuldført. Jeg har færdiggjort min samfundstjeneste."

- Hårdt arbejde betaler sig. Tak til alle dem, der lod mig arbejde frivilligt i New York. Gud velsigne jer alle. Amen, skriver den rødhårede skuespillerinde til billedet.

Torsdag vil Lohans advokat, Shawn Holley, indsende papirerne, der bekræfter, at skuespillerinden har gennemført de ekstra påkrævede 125 timer, skriver USA Today, mens dommer Terry White bekræfter fuldførelsen.

- Det ser ud til, hun har gennemført sine timer, lyder det fra dommeren.

Ud over samfundstjenesten blev Lohan i 2013 også idømt 90 dages rehabilitering og 18 måneders psykoterapi.

Lindsay Lohan har efter dommen haft en teaterrolle i London, men har ingen nye projekter på plakaten.

Se billedet af en jublende Lohan her: https://instagram.com/p/3NF5ufpc8R/?taken-by=lindsaylohan

/ritzau/FOKUS