Ligaklub er tæt på at dreje nøglen om

admin

|

30/01/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

På et møde onsdag aften besluttede bestyrelsen i håndboldklubben Vejen EH, at det vil være uansvarligt at forsætte driften, hvis ikke klubben i løbet af kort tid får tilført halvanden million kroner.

Overfor JydskeVestkysten bekræfter klubbens direktør, Henrik Schmidt-Ebbesen, den kritiske situation i ligaklubben.

- Det er drastisk, men vi vil ikke i en situation, hvor vi skylder folk penge.

- Kommer der ikke penge kassen meget hurtigt, bliver vi nødt til at trække holdet. Det er enormt trist, men det er den barske virkelighed, siger Henrik Schmidt-Ebbesen til avisen.

Den jyske klub var også i økonomiske problemer i sidste sæson, og efter grundig overvejelse fik det klubben til at melde afbud til den europæiske turnering Cup Winners Cup, fordi det økonomisk ikke var rentabelt.

Vejen EH ligger aktuelt placeret som nummer otte midt i Dame Håndbold Ligaen.

/ritzau/