Lidl får kritik af Fødevarestyrelsen efter klamme fund

Mathias Busekist

73 uger siden

|

26/07/2023
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Discountbutik får kritik af Fødevarestyrelsen

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Lidl i City 2 i Høje Taastrup har haft besøg af Fødevarestyrelsen. Og lad os bare sige, at der var nok at tage fat i.

Discountbutikken har nemlig fået kritik i den seneste kontrolrapport.

Det fremgår af kontrolrapporten ifølge sn.dk.

Fødevarestyrelsen fremhæver blandt andet, at butikkens indkøbskurve havde "mørke belægninger af snavs og indtørrede fødevarer af ældre dato".

"Kurve til opbevaring af fødevarer under indkøb fremstår med mørke belægninger af snavs og indtørrede fødevarer af ældre dato. I hjørner og kanter i butik er flere steder mørke plamager af snavs," står der blandt andet i anmærkningen. 

"Gulv på lager er mørkt af snavs. Gulv, hjørner og kanter i bake off område fremstår mangelfuldt rengjort. Kølerum fremstår ligeledes med mørke belægninger af snavs på gulvet."

Ifølge kontrolrapporten har Lidl kvitteret med at sætte ekstra mandskab ind for at rengøre.

Derudover oplyser Lidl til Fødevarestyrelsen, at oplæring er i gang samt at man er i gang med at rydde op i butikkens lager, så der kan gøres ordentligt rent.

"I Lidl arbejder vi for, at alle butikker har en glad smiley, hvilket heldigvis også er det generelle billede," kommer det fra kommunikationsafdelingen i Lidl Danmark til mediet.

"Vi har et fast koncept for kundeoplevelser og rengøring, der skal følges alle steder, og butikken i Taastrup har her desværre ikke fulgt konceptet for rengøring af butikken. Det beklager vi, og dette er naturligvis ikke acceptabelt over for hverken vores kunder i butikken eller for os selv."