Lasse Krogh Nielsen fra Nordjylland hyldes nu for sit mod, efter han i formiddag reddede to børn på syv og ni år og to hunde fra at brænde inde i nabohuset.
Det skriver TV2 Nord.
Branden opstod i formiddag i en lejlighedsbygning i Manna ved Brønderslev. På det tidspunkt gik naboen Lasse Krogh Nielsen tilfældigt rundt udenfor. Han fik færten af, at noget var galt.
- Jeg kan høre noget, der knitrer helt vildt, så jeg tænker at naboen har gang i et kæmpe stort bål. Så går jeg ned for enden af haven og kan se, at der er flammer oppe i taget og i terrassen, siger han.
Han ringede til alarmcentralen. Imens fandt han ud af, at der var børn og dyr inde i den brændende ejendom. Han hjalp to børn på syv og ni år ud. Derefter hjalp en forbipasserende med at få hundene ud.
- Jeg tror de var ved at se en film, for fjernsynet kørte, fortæller Lasse Krogh Nielsen.
Læs også: Hun sætter sig til at amme på en restaurant, da en ældre kvinde kommer hen og tager hendes bestik
Børnene blev tilset af ambulancefolk på stedet og har det godt. Omkring 15 brandmænd var med til slukningsarbejdet, der fortsatte flere timer.
Lejligheden udbrændte totalt, og flere af nabolejlighederne blev brandskadede.
Følg Dagens Helte for flere lignende artikler: