Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har modtaget en anmeldelse om oprettelse fra Danmarks første officielle muslimske gymnasium, som bliver en realitet til august, når det nye skoleår starter. Det skriver TV2.
Gymnasiet hedder Hindholm STX og kommer til at have lokaler i byen Fuglebjerg mellem Næstved og Slagelse på Vestsjælland. Det er forældre med muslimsk baggrund, der står den nye uddannelsesinstitution.
Ifølge TV2 vil gymnasiets profil være både tyrkisk og muslimsk. 18 elever er allerede klar til at starte på den nye skole efter sommerferien.
Eleverne vil have mulighed for at bede mellem timerne, og skolens kantine vil byde på halalslagtet kød, men det til gengæld forventes det at eleverne vil klæde sig anstændigt - forstået som at de kvindelige elever ikke må være nedringede.
Hindholm STX er det første af sin slags, og ifølge skolens bestyrelsesformand er gymnasiet længe ventet:
- Der har været et behov for og en efterspørgsel på et gymnasielt tilbud til unge med anden etnisk baggrund end dansk, hvor der er plads til en muslimsk tankegang, forklarede han tilbage i marts til Sjællandske.
Rektor på danmarks første muslimske gymnasium er Kim Bredsgaard.