Læs en mors brev til fremmed mand: Kære 'Far' på sæde 16C

Ann Katrine Warren

10 år siden

|

15/01/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En flyrejse kan være noget af en udfordring med små børn - ikke mindst for forældrene. Og det bliver ikke lettere med et autistisk barn, som svært ved at håndtere de mange nye indtryk.

Men for en amerikansk mor og hendes lille datter gjorde en komplet fremmed forleden turen til en god oplevelse. Så i stedet for at undskylde i et væk - og få anstrengte og bebrejdende smil tilbage - skrev Shanell Mouland dette rørende brev det manden, hun aldrig havde mødt før.

Læs et uddrag af det rørende brev herunder:

Kære "far".

Jeg kender ikke dit navn, men Kate kaldte dig "far" under hele flyturen i sidste uge, og du var så sød ikke at rette hende. Faktisk blinkede du ikke en gang over at blive kaldt det, for du kunne sikkert mærke, at hun ikke mente, du var hendes egen "far", men i stedet var navnet et udtryk for, hvor tryg hun følte sig ved siden af dig.

LÆS OGSÅ: Kan du redde denne piges liv: Forældre efterlyser doner i hele verden

Jeg satte Kate, min treårige datter som er autist, på midtersædet, velvidende at der ville sidde en fremmed ved siden af hende under hele turen. Jeg måtte tage en hurtig beslutning og vurderede, at det var bedre end at sætte hende ved vinduet, hvor hun, til de øvrige passagerers irritation, konstant ville lege med gardinet.

Et øjeblik troede jeg, at sædet ved siden af os ville forblive ledigt, men så kom du gående og satte dig ned ved siden af os med din mappe og vigtige dokumenter. Og jeg så for mig, hvordan Kate ville komme til at hælde vand ud over din kontrakt til mange millioner eller hvad du nu havde med dig.

Så snart du havde sat dig, begyndte Kate at røre ved din arm. Din jakke var blød, og hun kunne lide følelsen af den. Du smilede, og hun sagde:

- Hej far. Det er min mor.

Du kunne have rumsteret utroligt. Du kunne have ignoreret hende. Du kunne have givet mig "smilet", som betyder "vær sød at kontrollere dit barn, tak.". Men det gjorde du ikke. Du talte med Kate og spurgte til hendes skilpadder. Hun kunne ikke svare på meget af det, men hun var helt opslugt og holdt øjenkontakten med dig. Jeg forsøgte høfligt at tilbyde at distrahere hende, men det afviste du.

LÆS OGSÅ: Baby-servietter gjorde dette mod otte-årig pige

Kort før vi landede, nåede Kate grænsen. Hun skreg og ville have sikkerhedsbæltet af, ville have mig til at åbne flydøren, og hun græd. Du prøvede at aflede hende med hendes legetøj, men hun var allerede for opkørt på det tidspunkt. Men bare det, at du forsøgte at hjælpe din nye lille ven, reddede min dag.

Du skal vide, at hun faldt til ro, så snart vi kom ud af flyet. Tak fordi du lod os komme først ud. Hun var helt overvældet, og det eneste hun trængte til var at komme ud og så få et stort langt kram.

Så tak. Tak fordi du ikke fik mig til at gentage den forfærdelige sætninger, som jeg så ofte må sige i offentligheden. Tak fordi du underholdt Kate så meget, at hun havde sin bedste flyvetur til dato. Og tak fordi du lagde dine papirer væk og legede med skilpadder med vores lille pige.

LÆS HELE SHANELL MOULANDS BREV HER