Kvindes hyldestbillede til menstruation bandlyst af Instagram: Er dette billede for meget?

K P

|

28/03/2015

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Rupi Kaur og hendes søster er kunstnere, der har valgt at lave en serie om menstruation som tabu.

I samme tråd postede hun for nyligt et billede af en kvinde, som ligger på en seng, og som tydeligvis har blødt igennem sine bukser.

Billedet lagde hun op på det sociale medie Instagram, der kort efter valgte at fjerne billedet med begrundelsen, at det ikke levede op til mediets retningslinjer for fotografier.

- Det er en sørgelig verden. At det her stadig finder sted. Jeg ved, at nogle samfund og kulturer gør alt, hvad de kan, for at undertrykke og skæmme kvinder, der har deres menstruation. Instagram er vist ligesom dem, skrev ”Rupi Kaur” på sin tumblr-profil kort efter.

Læs også: Kvinde har sat hygiejnebind op over hele sin by af en vigtig grund

Det startede en vild debat om, hvorvidt billedet burde bandlyses eller ej.

Rupi Kaur har selv været indlagt flere gange af årsager, der har med hendes menstruation at gøre. Hun nævner ikke hvilke, men skriver, at af samme grund har hun valgt at fejre menstruation og elske den. Hun mener, det er en naturlig ting, der ikke bør være tabubelagt i et vestligt, moderne samfund.

Hun fastholder, at det er forkasteligt, at Instagram fjerner billedet, da det ikke bryder nogle af mediets egne regler: Kvinden har tøj på, billedet er hendes ophavsretsmæssigt, og det opfordrer ikke til had mod en bestemt gruppe af mennesker osv., argumenterer hun. 

Læg også: Mor vred fordi 12-årig datter ikke måtte gå på toilettet for sin lærer

Derudover er hun stødt over, at der ligger tusindvis af billeder, der gør kvinder til (sex)objekter, men at dette billede, som hun ser som naturligt, ikke må være der. Derfor valgte hun at lægge billedet op igen i protest.

Efter højlydte protester og en masse støtteerklæringer har Instagram valgt at lade kvindens billede være på, men censur-debatten raser stadig.

Læs også: 4 menstruationsproblemer, som du ikke skal ignorere

Mener du, at Instagram er i sin gode ret til at fjerne billedet, eller er det et udtryk for skadende censur, som Rubi Kaur mener?