Kvinder og børn får i mange tilfælde aldrig tilbudt den hjælp, som de har ret til, mens de opholder sig på et krisecenter.
Det viser en ny gennemgang fra Rigsrevisionen, som nu fører til en hård kritik af kommunernes tilsyn med krisecentrene fra de politisk udpegede statsrevisorer.
- Kommunerne har ansvaret for, at kvinder og børn får den hjælp under opholdet, som de har ret til i henhold til serviceloven, i form af familierådgivning og psykologbehandling til børnene.
- Statsrevisorerne kritiserer, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad har sikret, at kvinder og børn modtager den hjælp, som de har ret til, mens de opholder sig på et krisecenter, lyder det i en ny beretning fra Statsrevisorerne, som blev vedtaget onsdag.
Hvert år opsøger cirka 2000 volds- og kriseramte kvinder et af de 42 krisecentre i Danmark, fordi de har akut brug for beskyttelse, omsorg og støtte.
Men Rigsrevisionens gennemgang af 104 sager i 8 kommuner viser, at 65 procent af kvinderne med børn ikke har fået tilbudt familierådgivning, og at 46 procent af børnene ikke har fået tilbudt den psykologbehandling, som de har ret til.
Det er kommunerne, der har det politiske ansvar for krisecentrene, mens staten refunderer 50 procent af kommunernes udgifter til opholdet på et krisecenter.
Krisecentrene kan både være kommunale eller private/selvejende, og det er nogle gange med til at skabe problemer.
Utilstrækkelig kommunikation mellem krisecentre og kommuner samt mellem kommunernes relevante forvaltninger har i nogle tilfælde betydet, at kommunen slet ikke har kendt til opholdet og dermed heller ikke kunnet give den lovbestemte hjælp, kritiserer statsrevisorerne.
Statsrevisorerne beder samtidig social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen (SF) om at vurdere, om midlerne på området anvendes effektivt, og om indsatsen stemmer overens med servicelovens intentioner.
Det skal ske i forbindelse med en evaluering af krisecentrene, som allerede er igangsat.
/ritzau/
