Tanya Vincent begik en - i Shane Barretts øjne - utilgivelig handling, da hun slettede ham som ven på Facebook. Han besluttede sig for at få hævn.
Det lykkedes i den grad, skriver The Mirror.
Dyrevennen Tanya Vincent havde fire tidligere æglæggende høns, som skulle have været slagtet. Hun reddede dem og tog dem med til sit hjem.
En dag blev hun bekymret, fordi tre af dem var blevet væk. Hun var knust, da hun fandt dem halshuggede og efterladt på hendes dørtærskel. Den fjerde høne var voldsomt såret.
Det var Shane Barret, der havde torteret og dræbt dyrene som hævn for, at hun havde slettet ham som ven på Facebook. Nu har han modtaget en fængselsdom på ni uger for hønedrabene.
- Jeg har ikke sovet, spist eller holdt op med at græde i dagevis. Selv mine andre dyr lider. Sympati vil ikke bringe dem tilbage. Kendskab til sagen kan måske forhindre det i at ske igen, siger Tanya Vincent, som fortæller om episoden for at advare andre.
Hun begræder tabet af “sine piger”.
Læs også: Sky hund gemmer på en frygtelig hemmelighed - inde i sin krop
- Jeg skreg vitterligt så meget den aften, at min stemme forsvandt. Det gør ondt ad helvede til, men intet kan sammenlignes med den smerte, de gennemgik, og de vidste, at jeg var der, men ikke kunne gøre noget, siger hun.
Tanya Vincent har det meste af sit liv aktivt hjulpet med at redde dyr. Hun siger, at hun ikke vil lade denne episode skræmme hende fra at gøre det igen.
Følg Dagens Dyr for flere lignende artikler: