Kunne der overhovedet være mere galt? Så vanvittig en hilsen kan 17-årig se frem til i e-Boks

Emil Martesen

7 uger siden

|

03/10/2024
Nyheder
Foto: Dagens.dk
Foto: Dagens.dk
Kunne der overhovedet være mere galt?

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En 17-årig mand fra Fredericia blev tirsdag eftermiddag standset af politiet i Norgesgade og står nu over for en række sigtelser. Den unge mand kom kørende på sit el-løbehjul, og selvom selve køreturen i sig selv ikke var ulovlig, viste næsten alt andet sig at være problematisk.

Det første, der vakte politiets opmærksomhed, var, at den 17-årige ikke bar hjelm, hvilket er blevet et krav, hvis man skal færdes rundt på el-løbehjul.

Men problemerne stoppede ikke der.

Det skriver Fredericia Dagblad.

Han kørte også i fodgængerfeltet, hvilket ikke er tilladt ifølge færdselsreglerne.

Men som om det ikke var nok, så kørte han desuden påvirket af narkotika og med en mobiltelefon i hånden.

Det bekræfter Arno Rindahl Petersen, vicepolitiinspektør ved Sydøstjyllands Politi, over for avisen.

Han fortæller i samme ombæring, at de standsede manden klokken 17.50.

Kombinationen af den manglende hjelm, kørsel i fodgængerfeltet, narkopåvirkning og brug af mobiltelefon under kørslen mundede ud i en længere række af sigtelser for den unge mand.

Derfor kan han nu se frem til en hilsen fra politiet i sin e-Boks, hvor der venter ham en enorm bøde.