Danmark gik i krig i Irak tilbage i 2003, og der er intet at fortryde i den sammenhæng.
Det er i hvert fald meldingen fra udenrigsminister Kristian Jensen (V), efter at regeringens udenrigsgransker, ambassadør Peter Taksøe-Jensen, har sået tvivl om, hvorvidt det var i Danmarks interesse at gå ind i Irak dengang.
- Det var vigtigt at få fjernet en brutal diktator, som var en trussel. Ikke bare mod sin egen befolkning, men mod hele regionens stabilitet.
- Der er grund til at rose den indsats, som danske soldater har leveret i den forbindelse, siger Kristian Jensen med henvisning til Saddam Hussein, Iraks tidligere præsident og diktator.
Peter Taksøe-Jensen, der til dagligt er ambassadør i Indien, har i lidt over et halvt år sideløbende arbejdet som regeringens udenrigsgransker.
Mandag offentliggjorde han sin udenrigspolitiske rapport med anbefalinger til, hvordan dansk udenrigspolitik bør føres de kommende 10-15 år.
I den forbindelse har han sået tvivl om Danmarks interesse i at deltage i Irak-krigen. Ambassadøren var selv en nøglefigur, da det danske grundlag for at gå i krig i Irak blev formuleret i det såkaldte folkeretsnotat.
I et interview med Politiken har han i weekenden udtalt, at det er svært at "trække tråde tilbage til de grundlæggende strategiske interesser for Danmark". Kritikere anfører, at Danmark gik ind i Irak for at bevare stærke bånd til USA.
Men Kristian Jensen understreger, at dansk deltagelse i Irak-krigen var nødvendig.
- Der er ingen grund til at lægge afstand til den aktive udenrigspolitik, vi førte i 00'erne. Beslutningen om at deltage aktivt i Irak var rigtig, og den har været med til at gøre, at vi har skabt en situation, hvor der rent faktisk er en folkevalgt regering i Irak.
- De har problemer nu med Isil (den militante bevægelse Islamisk Stat, red.), men det er vi også en bred kreds af 65 nationer, der er klar til at hjælpe dem med, siger Kristian Jensen.
/ritzau/
