Krisen presser butikker til at slukke for julelyset i Viborg

Ann Katrine Warren

|

28/11/2012

Dagens topnyheder

Der bliver mindre julestemning i flere byer denne jul. Butikkerne er så økonomisk pressede at handelsstands- og cityforeninger har svært ved at dække udgifterne til gran, lys og pynt. Det skriver epn.dk.

- Vi dropper julebelysningen i en gade i år, fordi vi simpelthen ikke kan finde pengene til det. Flere af butikkerne har sagt, at de gerne ville, men at de ikke har mulighed for at betale de 3.000-5.000 kroner, som det i gennemsnit koster, siger Helle Sørensen, handelschef i Viborg Handel til epn.

Hun frygter, at regningen for julebelysningen bliver større for den enkelte butik i takt med at butiksdøden breder sig. 

Også på Frederiksberg bliver der i år færre julelys i gaderne. 

Foto: Arkiv