Tatarerne på Krim begynder nu at arbejde for, at de 300.000 muslimske tatarer på halvøen Krim får selvstyre.
Tartarernes ledere samledes lørdag i byen Bakhtjisaraj til stormøde for at drøfte deres situation, efter at Krim i praksis ikke længere hører under Ukraine, idet Rusland har annekteret halvøen.
Det er ikke sket med tartarernes gode vilje. De har overvejende været imod annekteringen af halvøen, hvor der bor to millioner mennesker.
Nu er tiden så kommet for en ny vej frem, mener tatarerne.
- I enhver nations tilværelse kommer der et tidspunkt, hvor den må træffe beslutninger, som vil være afgørende for dens fremtid, sagde tartarernes leder, Refat Tjubarov, til de omkring 200 delegerede.
- Derfor beder jeg jer om at godkende, at vi indleder en politisk og juridisk procedure, der har til formål at skabe etnisk og territorial autonomi for Krims tatarer på deres historiske territorium på Krim, sagde han.
De delegerede stemte efterfølgende for hans forslag om autonomi med den historiske by Bakhtjisaraj som hovedstad.
Tjubarov sagde, at han regner med, at både Ukraine og Rusland vil reagere på beslutningen.
Tatarerne boykottede i stort tal folkeafstemningen på Krim den 16. marts. Det var her, hvor vælgerne besluttede at rive Krim løs fra Ukraine for i stedet at søge indlemmelse i Rusland.
Tatarerne er et muslimsk, tyrkisktalende folk. De blev deporteret til det centrale Asien i 1944 af sovjetdiktatoren Josef Stalin, der ville straffe befolkningsgruppen, fordi der havde været tilfælde, hvor tatarer havde samarbejdet med Nazityskland.
For to årtier siden begyndte de at vende tilbage til Krim og erklærede deres loyalitet over for Ukraine, som i 1991 fik sin uafhængighed efter Sovjetunionens kollaps.
/ritzau/Reuters
