Tidligere politiker og overborgmester Ritt Bjerregaard er uhelbredeligt syg. Hun ved, at hun skal dø af kræft, men hun vil gerne selv bestemme hvornår.
Det skriver Her og nu.
- Jeg vil ikke ligge hjælpeløs i en seng i mange måneder eller år. Hvis jeg kan se, at det bevæger sig derhen, så vil jeg prøve at slippe af med livet. Og det gælder også mjn mand Søren Mørch. Og vi har lovet at hjælpe hinanden med det, siger Ritt Bjerregaard til Her og nu.
Læs mere: Hulubulu-Lotte er alvorligt syg: Lad mig få en værdig død
Ritt Bjerregaard fik konstateret kræft i endetarmen sidste år. Efter tre operationer opdagede lægerne i januar, at kræften havde spredt sig til hendes lunger.
Den seneste scanning viste, at kræften ikke har spredt sig yderligere, så Ritt får ikke længere kemoterapi, men hun ved, at svulsten ikke vil forsvinde.
Læs mere: Et liv i smerter: Jane Aamund vil søge aktiv dødshjælp
Ritt Bjerregaard har taget sin beslutning om aktiv dødshjælp for mange år siden. Hun og manden har talt om muligheden for at tage til Schweiz for at få hjælp til at dø, hvis aktiv dødshjælp ikke bliver lovligt i deres tid.
Følg Dagens Debat for flere lignende artikler: