Kortfilmen Helium er nomineret til en Oscar

admin

10 år siden

|

16/01/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den danske instruktør Anders Walters film "Helium" er nomineret til en Oscar i kategorien bedste kortfilm.

I "Helium" ligger drengen Alfred dødeligt syg på hospitalet. Han bliver gode venner med den excentriske rengøringsmand Enzo, og sammen udvikler de en magisk fantasiverden, Helium, som Alfred drømmer sig ind i.

Enzos historier bliver et tilflugtssted fra dagene på hospitalet, og det får Alfred til at genfinde glæden ved livet.

Tre danske instruktører er tidligere kommet hjem med en Oscar for bedste kortfilm.

I 2010 var det Joachim Back med "De nye lejere", I 2003 Martin Strange-Hansen med "Der er en yndig mand" og i 1999 Anders Thomas Jensen med "Valgaften".

Thomas Vinterbergs film "Jagten" og filminstruktør Joshua Oppenheimers danske dokumentarfilm "The Act Of Killing" er også blevet nomineret til en Oscar.

Årets uddeling af den prestigefylde statuette finder sted 2. marts i Hollywood.

/ritzau/