Kort før tiltalte i Emilie Meng-sagen skal i retten: Nu er der nyt

Emil Martesen

34 uger siden

|

24/04/2024
Nyheder
Foto: Privat
Foto: Privat
Nu er der nyt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der gik en chokbølge gennem Danmark, da en 13-årig pige i foråret forsvandt fra jordens overflade på mystisk vis.

Politiet var hurtige til at melde ud, at der muligvis kunne være tale om en forbrydelse, og det viste sig at være sandt, da de senere fandt hende på en 32-årig mands adresse i Korsør.

Manden blev anholdt, sigtet og varetægtsfængslet, men det viste sig, at sigtelserne mod den 32-årige ikke var færdige med at tikke ind.

Senere udvidede politiet nemlig sigtelserne til også at omfatte drabet på Emilie Meng i 2016 samt et overfald og voldtægtsforsøg på en 15-årig efterskoleelev i Sorø i 2022. Sigtelser som han nægter sig skyldig i.

Og inden længe står retssagen for døren, men allerede nu tegner der sig et billede af en juridisk proces som forberedes ned til mindste detalje.

Retten i Næstved har nemlig ophævet navneforbuddet mod den 33-årig mand.

Det er kommet frem efter et retsmøde onsdag, hvor medier som DR og TV 2 fremførte argumenter for, at navneforbuddet ikke længere var nødvendigt.

Sådan skriver TV 2.

"Vi har bedt retten om at ophæve navneforbuddet, fordi det vil stille os mere frit i den kommende dækning af retssagen. Vi mener heller ikke, der længere er tungtvejende grunde til at opretholde det, idet efterforskningen jo er overstået", lyder det fra Jacob Kwon, der er nyhedschef på TV 2.

Navneforbuddet blev oprindeligt pålagt under et grundlovsforhør i april 2023 som en beskyttelse af den tiltalte på et tidligt stadie i efterforskningen.

Beskyttelsen var tænkt som en måde at forhindre en unødvendig krænkelse af den anklagedes privatliv, men retten har nu vurderet, at omstændighederne havde ændret sig.

Jacob Kwon sætter nu også ord på, om TV 2 har tænkt sig at nævne den 33-åriges navn:

"Som udgangspunkt vil det først ske, når der er faldet dom i byretten. Vi vil dog løbende tage stilling til det spørgsmål, når retssagen kører."

Retssagen forventes at starte 14. maj, og dommen ventes afsagt 28. juni efter 14 retsdage. Den tiltalte nægter sig skyldig i de fleste af anklagerne, men har erkendt sig delvist skyldig i sagen om den 13-årige pige.

Den 33-årige mand nægter sig skyld i de fleste af de tiltaler, der er rejst mod ham, men har erkendt visse faktiske hændelser i forbindelse med sagen om den 13-årige pige.