Komikeren Grillo på vej mod andenplads i Italien

admin

10 år siden

|

26/05/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den italienske premierminister Matteo Renzis Demokratiske Parti ser ifølge en prognose fra den italienske tv-station RAI ud til at klare sig bedst ved valget til Europaparlamentet.

Men Renzi har den rebelske komiker Beppe Grillo og hans EU-skeptiske Femstjernebevægelsen lige i hælene.

Ifølge prognosen fra RAI få Renzis parti mellem 30,5 og 33,5 procent af de italienske stemmer, mens Femstjernebevægelsen står til at få mellem 26 og 29 procent.

Tidligere premierminister Silvio Berlusconis Forza Italia står til mellem 16,5 og 19,5 procent af stemmerne.

Euroskeptikerne i Lega Nord vil ifølge prognosen få mellem fem og syv procent og vil dermed komme over spærregrænsen, der i Italien er på fire procent.

/ritzau/