Telefonanlægget hos Københavns Politi skal opgraderes. Arbejdet vil foregå i to timer i morgen mellem 9.30 og 11.30, hvor borgerne kan opleve forringelser.
En teknisk opgradering af Københavns Politis telefonsystem betyder, at det i perioden ikke vil være muligt at blive omstillet til medarbejdere i Københavns Politi eller Rigspolitiet. I de to formiddagstimer vil det kun være muligt at indgive akut hastende og livsvigtige anmeldelser.
Københavns Politi beder borgerne om have tålmodighed med andre, ikke presserende henvendelser.
Københavns Politi vil i hele perioden besvare borgernes opkald på både 112, 114 og hovednummeret 3314 1448.