Knallertkørende onanist med kraftig kæbe og stiv diller årets mest læste

Michael Lauritsen

|

31/12/2013

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Midt- og Vestsjællands Politi efterlyste i juni gerningsmanden til en lidt usædvanlig sag om blufærdighedskrænkelse. På Isefjordsvej i Nykøbing Sjælland havde en kvinde anmeldt, at en knallertkører var kommet kørende direkte mod hende. Knallertkøreren styrede med den ene hånd, mens han onanerede sit erigerede lem med den anden hånd.

Historien blev ikke værre af politiets malende signalement. Manden med den kraftige kæbe og den stive diller, som onanerede på knallert i fuld fart, blev årets mest læste krimihistorie.

2. "Fucking danskertøs!" Sådan lød råbet angiveligt, inden en kvinde i Risskov ved Aarhus i juni blev overfaldet. Offeret, der gik tur med sin et-årige søn i en klapvogn, fik klippet totter af sit hår, ligesom der blev klippet i hendes tøj, inden flygtede. En pigegruppe blev senere anholdt.

3. En ukendt kvinde greb ind, da en otte-årig pige tilbage i august blev krænket af en mandlig passager i en bus ved Campusområdet i Ringsted. Men politiet kunne ikke komme videre med sagen, fordi det ikke kunne finde det kvindelige vidne.

4. Det er altid rart at vide, hvor stor 'skalle-risikoen' er i den by, man har valgt at slå sig ned. Det kunne da også ses, da Dagens.dk i november bragte en oversigt over Danmarks mest voldelige byer. I top 10 finder du blandt andet Esbjerg, Odense og Glostrup.

5. En 18-årig pige blev en tidlig morgen i august voldtaget af tre mænd i Aarhus midtby. Politiet efterlyste et særligt vidne, som råbte efter gerningsmændene. Historien kom ind på en femteplads over de mest læste krimihistorier på Dagens.dk.