Torsdag eftermiddag kan beboere og folk i bybilledet omkring Vor Frelsers Kirke i København høre tonerne af både børnesange som Postmand Per og popmusik som Medina og Michael Jackson fra klokketårnet.
Men en musikekspert bifalder ikke de moderne toner og mener, at kirken er forpligtet til nøje at overveje, hvilken musik den sender ud i det offentlige rum. Det skriver Kristeligt Dagblad.
- Når man spiller Medina eller Michael Jackson, er det en misforstået leflen for en populærkultur, som kirken alligevel ikke vinder på. Kirkeklokkerne har en særlig magt i det offentlige rum, når de optager og definerer en stor del af byens lydbillede. Det er jo ganske mange mennesker, der er inde i det lydbillede, uanset om de vil det eller ej. Derfor følger der også et særligt ansvar med, når man har magt til at præge og danne byens lydbillede, siger musiker og musikhistorier Henrik Marstal til avisen.
Både når klokkentårnet automatisk spiller en kort timemelodi, og når klokkenisten om torsdagen spiller en halv times koncert manuelt, bliver der spillet en blanding af gamle slagere, børnesange, salmer, årstidssange, klassisk musik og popmusik.
