Kiwi opdagede de ansattes 'smarte' trick: Nu er de bortvist og politianmeldt

admin

433 uger siden

|

26/07/2016

Dagens topnyheder

En gruppe på ni butiksmedarbejdere i alderen 16-17 år har i gennem længere tid svindlet sin arbejdsgiver for mellem 70.000-80.000 kroner. Det skriver Århus Stiftstidende.

De ni unge arbejdede alle i Kiwi i Grøfthøjparken i Viby ved Aarhus, og det var her, at de i hemmelighed havde udskrevet Oddset- og lottokuponer til venner og bekendte uden at tage betaling for det.

Efterfølgende er de ni medarbejdere alle blevet bortvist fra af Kiwi i Grøfthøjparken, mens fire af dem er meldt til politiet for at havde svindelet for et femcifret beløb.

- Foreløbig ser det ud til at være et sted mellem 70.000 og 80.000 kr, siger Torben Elmgaard, der er indkøbs- og marketingsdirektør i Kiwi, til Århus Stiftstidende.

Der er tale om unge mennesker i 16-17 års-alderen af begge køn, og hos Østjyllands Politi oplyser man, at fire af de bortviste Kiwimedarbejdere er politianmeldt for svindel med oddset-kuponer i en 14-dages periode i juni, mens Kiwi har varslet anmeldelse mod yderligere to.

Det var Kiwi selv, der opdagede Oddset-svindlen gennem en rutinemæssige afstemninger, hvor man kontrollerer, at indtægterne på Danske Spil-produkter svarer til de udskrevne kuponer.

- Der er tilsyneladende sket det, at en af de ansatte har fået ideen til at begynde at skrive kuponer ud uden at tage betaling for dem, og det har så spredt sig til en række andre unge, der arbejdede i butikken om eftermiddagen, siger Torben Elmgaard.

Hos Danske Spil mindes man ikke en lignende sag med så mange involverede.

- Det sker en sjælden gang, at en medarbejder bliver taget i den form for snyd. Det er enkeltstående medarbejdere. Ni medarbejdere som i Kiwi-butikken, det lyder helt usædvanligt, siger Morten Hedegaard Hansen, der er pressemedarbejder hos Danske Spil

Hos Kiwi i Grøfthøjparken har man nu midlertidigt lukket for Danske Spil i butikken.

- Vi har midlertidigt lukket helt ned for Danske Spil i butikken i Viby. Det er meldt fra og sat i bero, mens vi får lukket huller i systemet og sikret, at rutinerne er så gode, at der ikke er nogen, der bliver lokket til snyd, siger Torben Elmgaard, der lover, at man igen kunne oddse, tippe og købe lottokuponer i Grøfthøjparkens Kiwi, når der er styr på situationen.

Følg Dagens Politirapport for flere lignende artikler: