Kendte tv-værter anholdt: Læger gjorde chokerende fund, da deres lille baby pludselig blev slap

Kristine Bugbee

437 uger siden

|

28/06/2016

Dagens topnyheder

26-årige Krystin Lisaius og hendes mand Somchai Lisaius er begge kendte ansigter i staten Arizona i USA, hvor de er værter på den lokale tv-station.

Deres tilværelse har taget en alvorlig drejning, efter at de er blevet anholdt og sigtet for at have mishandlet deres lille datter.

Det skriver nydailynews.com.

Parret tog på hospitalet med deres baby, da hun pludselig blev sløv og slap, og hendes øjne rullede rundt. Krystin Lisaius beskrev pigen som en 'livløs dukke', som de kunne ikke få til at vågne. 

Lægerne insisterede på at tage blodprøver på deres lille pige, men parret nægtede og tog i stedet hen på et andet sygehus.

Også på dette hospital ville lægerne tage blodprøver på den fire måneder gamle pige, og forældreparret nægtede igen.

Da prøverne alligevel blev taget mod deres vilje, afslørede de, at babyen havde spor af kokain i sit blod. De to kendisser indrømmede, at de havde taget kokain til en fest, som de holdt for venner og bekendte 14. maj.

Krystin Lisaius forsvarede sig med, at hun ikke mente, at det ville påvirke hendes datter, når der var gået mere end 12 timer, fra hun sniffede det hvide stof, til hun ammede sin pige. 

Forældrene er nu begge anholdt og sigtet for besiddelse af stoffer og børnemishandling, og Somchai Lisaius er blevet fyret fra sit job.

De erklærede sig begge ikke-skyldige i retten mandag.

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler:

 

 

Se også dagens 3 mest populære videoer:

Turist ville blot hæve penge i automaten – gjorde en skræmmende opdagelse

Familievideo af gademusikant og datter tager nettet med storm:


Vandet fra hans øre siver ned i spanden, men pludselig vælter noget uventet ud: