Kendt skyldig i mordet på Mia Skadhauge Stevn: Nu reagerer han på dommen

Henrik Rothenbücher

77 uger siden

|

28/06/2023
Nyheder
Foto: Privat
Foto: Privat
Den 38-årige Thomas Thomsen der netop er blevet kendt skyldig for mordet på Mia Skadhauge Stevn, har via sin advokat reageret på dommen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den 38-årige nordjyde Thomas Thomsen er netop blevet kendt skyldig for mordet på den 22-årige Mia Skadhauge Stevn. Foruden mordet på den unge kvinde, er Thomas Thomsen også blevet kendt skyldig i forsøg på voldtægt samt usømmelig omgang med lig.

Under hele retssagen er Thomas Thomsen blevet repræsenteret af forsvarsadvokat, Mette Grith Stage, og det er hende, der netop nu fortæller, hvordan den mordskyldige Thomas Thomsen har reageret på kendelsen.

"Han er selvfølgelig vældig skuffet over det. Også chokeret, for det er jo en voldsom ting for ham at få at vide, at han er dømt for drab," udtaler hun ifølge TV2.

Den skræmmende og overvældende situation kommer efter en højprofilretssag, hvor det meste af Danmark har fulgt med. Retssagen begyndte i starten af juni, og der har indtil videre været afholdt 8 ud af 9 retsdage. Den sidste finder sted i morgen, hvor der bliver fældet dom over Thomas Thomsen.

Retten i Aalborg forventer, at der er domsafsigelse klokken 13.00 i morgen torsdag den 29. juni.

Retslægerådet har desuden anbefalet, at Thomas Thomsen kommer i forvaring. De vurderer, at han anses som farlig for andre og de vurderer samtidig, at der er høj risiko for, at han vil begå ny vold og sædelighedskriminalitet.