Kendt Grand Prix-vinder dømt for at misbruge enkes penge

Morten Larsen

449 uger siden

|

13/04/2016

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den tidligere vinder af det danske Melodi Granx Prix Michael Teschl er ved Retten i Lyngby blevet dømt for at forgribe sig på tobaksenken Tineke Færchs pengetank.

Den 44-årige nordjyder, der i 1999 vandt sangkonkurrencen med Trine Jepsen og sangen 'Denne Gang', er dømt for at misbruge sin råderet over den 84-årige enkes økonomiske midler.

Musikeren var i fire år rådgiver for Tineke Færch og den ældre kvindes omfattende økonomiske midler i pengetanken SF-Gruppen.

Michael Teschl er dømt for at misbruge hendes penge til en etikportal, der skulle være med til at skabe større gennemsigtighed i advokatbranchen, fremgår det i dommen.

Han lagde selv sag an mod SF-Gruppen, da han var af den overbevisning, at han havde omkring én millioner kroner til gode i feriegodtgørelse.

Læs også: Efter vold på bar: Nick Carter har fået sin straf

Ved Retten i Lyngby nåede man dog frem til en anden konklusion, da man ved den civil retssag kom frem til, at Grand Prix-vinderen uretmæssigt havde opnået en sum penge, der var større end beløbet for feriegodtgørelsen.

Pengene brugte Michael Teschl på at give Leopoldi Holding, der havde Etik Portalerne Aps som et datterselskab, et kapitalindskud. Det skriver Berlingske Business.

- Retten finder det herefter bevist, at Michael Teschl har skaffet sig en uberettiget vinding ved at misbruge sin adgang til at handle med retsvirkning for SF-Gruppen ApS og Etik Portalerne ApS. Dette indbærer en grov, hævebegrundende misligholdelse af ansættelsesforholdet i SF-Gruppen ApS, lyder det i dommen.

Tineke Færch er en del af den iværksætterfamilie, der tilbage i 1869 grundlagde en tobaksfabrik.

Senere udviklede forretningen sig, da Færch-dynastiet stod bag Skandinavisk Tobakskompagni, og ved det senste regnskab var der over 300 millioner kroner i Tineke Færchs pengetank.

Michael Teschl har anket sagen til landsretten. 

Følg Dagens Gossip for flere lignende artikler: