Keira Knightley afslører datterens navn

admin

9 år siden

|

12/08/2015

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Når et barn først er født, mangler kun den sidste prik over i'et - før det hele er fuldendt. Nemlig, hvad barnet skal hedde.

Skuespillerinden Keira Knightley har holdt navnet på sin tre måneder gamle datter hemmeligt. Men nu afslører hun, hvad den lille guldklump hedder.

"Pirates of the Caribbean"-stjernen fødte sin og ægtemandens, James Righton, første datter i maj, og nu fortæller briten, at deres lille pige hedder Edie. Det bekræfter modemagasinet Elle Magazine, hvor den 30-årige skuespillerinden optræder i et post-baby interview og på forsiden i anledning af magasinet 30-års fødselsdag.

I interviewet med Elle Magazine fortæller Hollywood-stjernen, hvordan det er at elske sin krop, efter at man er blevet mor og har været igennem graviditetstiden. 

- Evnen til at få absolut ingen søvn og bare blive ved, det er ret fantastisk. Det føles jo ikke rart, men jeg havde aldrig troet, at jeg kunne klare så meget, som jeg nu har gjort, fortæller den Golden Globe-nominerede skuespillerinde.

Filmstjernen fortæller også, at Edie har været med til at få hende til at elske sin egen moderlige krop.

- Du går igennem graviditeten og fødslen og ser, hvordan kroppen ændrer sig, og det er hårdt. Men så ammer du dit barn og tænker: Gud, hvor er mit barn fantastisk. 

Keira Knightley fik international anerkendelse, da hun slog igennem med filmen "Bend it like Beckham" i 2002. Siden har hun været en af de fremtrædende karakterer i Disneys "Pirates of the Caribbean"-film.

/ritzau/FOKUS