Det såkaldte karakterkrav til gymnasiet blokerede for en aftale, da alle andre partier end Enhedslisten og Alternativet torsdag aften forhandlede om en gymnasiereform hos undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) til langt efter midnat.
Før forhandlingerne har Socialdemokraterne, De Radikale og SF hævet deres karakterkrav fra 2 til 3, mens Dansk Folkeparti er gået ned fra 6 til 5.
Venstre og De Konservative kræver, at elever skal have 4 i dansk og matematik for at blive optaget på gymnasiet, mens andre partier ser på gennemsnittet af alle fag i folkeskolen.
Selv om forhandlerne først sang for fødselaren, socialdemokraten Annette Lind, fra anden sal i Undervisningsministeriet på Frederiksholms Kanal, brød sangen ikke isen.
Udenfor ministeriet prøvede Danske Gymnasieelevers Sammenslutning før mødet at påvirke politikerne til at droppe de skrappe karakterkrav.
Forhandlerne fik fra ministeriet tal, der viser, at 54 procent af elever med et gennemsnit på 3 i folkeskolen opgiver at fuldføre en gymnasial uddannelse.
Det gælder kun 20 procent med 7 i gennemsnit, og i alt falder 16 procent af elever fra i det almene gymnasium.
I forhandlingerne ser partierne på den parathedsvurdering, som folkeskoleeleverne får, hvis de vil i gymnasiet. Her er kravet karakteren 4. Desuden vurderer partierne, om de kan ændre folkeskolens afgangsprøve til eksamen for at enes om en gymnasiereform.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) nævnte i afslutningsdebatten, at partierne skal sætte flueben ved gymnasiereformen før sommerferien. Det skræmmer, at det ikke lykkedes hans forgænger Helle Thorning-Schmidt (S) at få reformen på plads.
Regeringen har opgivet at slå gymnasiets traditionelle dannelsesfag - religion, oldtidskundskab og historie - sammen i én "historisk-humanistisk faggruppe" med fælles faglige mål og én eksamen.
/ritzau/
