Kæmpe fremskridt efter koma: Camilla Pedersen smører sin egen mad

Lotte Sørensen

11 år siden

|

03/10/2013

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

- Hun går selv rundt på gangene og smører rugbrødsmadder til frokost, hvilket vi ikke havde regnet med for en uge siden, siger Camilla Pedersens bror, Michael Pedersen på bloggen indsamlingtilmille.blogspot.dk.

Familien bliver mødt af en smilede Camilla Pedersen, der er på Hammel Neurocenter, hvor hun er i gang med genoptræning.

Læs også: Efter 19 dage i koma: Camilla Pedersen har talt med familien

Triatleten fra Esbjerg kom alvorligt til skade, da hun styrtede på sin cykel under træningen 3. september. I 19 dage blev hun holdt i et kunstigt koma, mens lægerne arbejdede med at få kontrol over blødninger omkring hjernen. I sidste uge blev hun vækket og overført til neurocentret, hvor man er specialister i hjerneskader.

- Vi taler med hende, og hun er ved at genfinde sproget, men hun leder ind i mellem efter ordene. Vi er glade for, at hun viser de store fremskridt, hun gør, og vi er rigtigt glade for at se hendes dejlige smil igen, siger Michael Pedersen.

Læs også: Efter tre uger i koma: Camilla Pedersen har taget de første skridt

Han fortæller også, at hun kortvarigt har været oppe på en kondicykel. Personalet på neurocentret roser hendes for hendes gåpåmod og fightermentalitet.

Camilla Pedersen blev i sommers europamester i triatlon. Hun kommer dog ikke til at dyrke sport på eliteplan lige foreløbig, og hun står derfor uden indtægt. Derfor har venner og bekendte startet en indsamling for hende, der i dag var oppe på 69.859 kr.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med