Den tidligere ukrainske premierminister Julia Timosjenko stiller op til det ukrainske præsidentvalg til maj. Det bekræfter hun ifølge flere nyhedsbureauer.
- Jeg agter at stille op til det ukrainske præsidentvalg, siger den 53-årige Timosjenko.
Præsidentvalget finder sted den 25. maj.
Timosjenko tabte i 2010 præsidentvalget til den nu afsatte Viktor Janukovitj.
Julia Timosjenko blev i sidste måned løsladt efter at have siddet i fængsel for korruption siden 2011.
/ritzau/Reuters