Jimmy Buffett er død

Mathias Busekist

68 uger siden

|

02/09/2023
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Han blev 76 år.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Efter en over 50 år lang karriere og megahittet "Margaritaville" er den amerikanske sanger og sangskriver Jimmy Buffett død.

Han blev 76 år.

Ifølge en officiel melding på Jimmy Buffetts hjemmeside, sov han "fredfyldt ind natten til 1. september, omringet af sin familie, venner, musik og hunde'.

Det fremgår ikke, hvad han døde af.

"Han levede sit liv som en sang lige til det sidste åndedrag og vil blive umådeligt savnet af så mange."

Jimmy Buffett flyttede i 1971 til Key West, hvor han dyrkede sin tropiske og afslappede persona ved sandstrandene, hvorefter han lancerede sin musikkarriere.

En karriere som musiker og sangskriver, der skulle vise sig at strække sig over 50 år.

Han blev kendt for sin countryinspirerede, tropiske og humoristiske popmusik, hvor særligt hittet 'Margaritaville' med bandet Coral Reefer Band sikrede ham anerkendelse.

Det største hits i hans senere karriere skete da også netop i samarbejde med countrystjerner, herunder hans seneste nummer i form af "Knee Deep", som han lavede i samarbejde med Zac Brown Band.

Derudover fik han også succes som romanforfatter og erhvervsmand, og i 2016 blev han anslået til at være god for over 500 millioner dollar - hvilket svarer til knap 3,5 milliarder danske kroner.

Jimmy Buffett efterlader sig sin anden kone Jane Slagsvol og deres tre børn, døtrene Sarah og Savannah, samt sønnen Cameron.

Opdateres..