Japan-samarbejde skal være lige så populært som sushi

John Meyer

12 år siden

|

02/12/2012

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

- Der er et sushi-boom. Jeg håber på, at vi kan starte en anden form for japansk boom, forklarer ambassadøren Toshio Sano med et grin, før han slår en mere alvorlig tone an:


- Vores økonomi er gået tilbage gennem to årtier, og folk i Japan er blevet mere konservative og mere indadskuende. Hvis flere danske virksomheder, danske studerende og danske forskere kommer til Japan, vil japanerne blive stimuleret af dansk mentalitet generelt.

 

Netop når det gælder Japan er der ifølge Fundraising og Projektledelseskontoret på Aalborg Universitet ekstra gode chancer for at få støtte til finansiering af studieophold og forskningssamarbejde.

 

- Det er et vigtigt, fordi det forhåbentlig kan få flere forskere og studerende til at få øjnene op for mulighederne for udveksling og samarbejde i Japan. Og vi hjælper gerne, forsikrer funding-koordinator Lone Grøndahl Dalgaard fra kontoret.

 

Tørre tal viser, at interaktionen på nogle områder er meget begrænset. Der er ganske vist jævnligt japanske studerende på Aalborg Universitet, men i øjeblikket er der ingen.