Janni Pedersen i sorg: “Jeg har elsket hver en dag”

Julie Møller

222 uger siden

|

16/09/2020
Nyheder
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Det er en rørt Janni Pedersen, der på Instagram har delt en trist nyhed.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hunden er menneskets bedste ven, lyder det, og det er der nok mange hundeejere, der vil være enige i. En hund er for mange mennesker et ekstra familiemedlem, og derfor kan det også være hårdt at sige farvel.

Det har studieværten Janni Pedersen, som lige for tiden er på Go Morgen Danmark på TV 2, været nødsaget til. 

Deler det på Instagram

På Instagram har hun delt den triste nyhed med sine mange følgere. 

“Der er ikke så meget at sige. Andet end, da dette billede blev taget, havde Kim og jeg lige taget beslutningen om, at Bella skulle aflives,” sådan starter hun opslaget og fortsætter:

“Det, efter hun tirsdag aften forvred eller brækkede noget i sit højre og mindst gigtramte forben. Siden har hun stort set ikke kunne gå. Og det går jo ikke,” fastslår studieværten. 

“Hun modtog dyrlæge og sygeplejerske kl. 11.30 i dag med logrende hale, gik en langsom tur i græsset her i kolonihaven, fik en rå bøf, som blev hevet med ud på græsset, hvor hun altid spiser de special treats, hun indimellem har fået. Og efter at have fået noget sovemiddel med hendes flok omkring sig, Kim, Nana og jeg, fik hun en sidste sprøjte og sov ind i løbet af et minut,” skriver hun om den sidste tid.

Hunden Bella blev knap 15 år, og Janni Pedersen skriver rørende, at hun har ‘elsket hver en dag med hende’.  

Der er kommet rigtig mange trøstende kommentarer i Jannis retning. Blandt andet fra dyreelskeren Linse Kessler, der skriver:

“Åååååhhhhh smukke Bella. God rejse. Tænker på jer kære Janni og Husbond”

Du kan se opslaget herunder, hvor Janni Pedersen deler den triste nyhed.