Italiensk domstol anerkender homoægteskab

admin

|

10/04/2014

Dagens topnyheder

For første gang har en domstol i Italien anerkendt et homofilt par som gift.

Italien anerkender ikke officielt partnerskab mellem personer af samme køn.

Men en domstol i Grosseto i Toscana har beordret byrådet til at registrere parret, som giftede sig i New York i 2012.

Kendelsen bliver hyldet af homoaktivister, som kalder den historisk.

- Denne sag er uden sidestykke i Italien, siger Sergio Lo Giudice, senator for Demokratene, og tidligere leder for organisationen overvågningsnetværket Arcigay.

Italien er et af de få lande i Europa, som hverken anerkender partnerskaber eller homoægteskaber.

Fabrizio Marrazzo, der er talsmand for bevægelsen Gay Center, taler også om en "revolutionerende begivenhed, som kalder på "positive politiske reaktioner fra premierminister Matteo Renzi."

Dommeren i Grosseto, Claudio Boccini, siger i sin kendelse, at der ikke står noget om køn i byrådets register over gifte par, og at parret derfor bør registreres.

- Retten til ægteskab har fået nye og bredere betydning, som også betyder, at ægteskab kan indgås mellem personer af samme køn, siger dommeren.

De to personer, arkitekten Giuseppe Chigiotti, og journalisten Stefano Bucci, blev nægtet registrering efter at have være blevet gift i New York, men appellerede afgørelsen.

/ritzau/AFP