Islam-ekspert: Derfor skal du slå kvinder

Jakob A. Overgaard

240 uger siden

|

21/05/2020
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Dr. Ahmad Al-Farjabi er en sharia-ekspert og sidder i Quatars ministerie for religiøse anliggender. I et interview med den arabiske tv-kanal Al-Jazeera den 6. maj skal mænd ifølge Koranen slå deres koner, hvis de ikke adlyder.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I interviewet med Al-Jazeera udtaler Dr. Ahmad Al-Farjabi desuden, at han tror de fleste kvinder foretrækker at blive slået frem for at leve i hjemmet med en konflikt. 

"Mellem dig og mig holder jeg en masse foredrag til kvinder. Jeg har bedt søstrene om et ærligt svar: Er det bedre at hustruen ødelægger sit hjem, at hun mister sine børn og mistre alt, hvad hun har, eller er det bedre at manden løfter staven og bringer hende tilbage til sine sansers fulde fem? Kvinderne har næsten enstemmigt sagt, at det er bedre at bruge staven på hende for at bringe hende tilbage til fornuft."

Al-Farjabi udtaler dog, at manden skal udvise respekt, når han banker sin kone. Han må derfor ikke brække hendes knogler eller skære i hendes hud. Ligesom manden ikke må banke konen foran sine børn. 

Islam opfandt ikke volden

Logikken hos Ahmad Al-Farjabi er, at hustruvold sker i alle samfund, og det derfor ikke er et muslimsk fænomen. Volden er en del af opdragelsen af kvinder, fordi de ellers aldrig ville få respekt for deres mænd.

"Islam er ikke den religion, der opfandt vold: muslimer er ikke de eneste, der slår deres hustruer. Dette viser international statistik," siger Al-Farjabi der henviser til tal, der viser, at mellem 2.000 og 4.000 kvinder årligt dør som et resultat af hustruvold i ikke-muslimske lande.

Koranen siger, at kvinden skal straffes

Ahmad Al-Farjabu henviser til vers i Koranen, der fortæller, at mænd skal gribe hurtigt ind, hvis kvinden er ulydig. Først skal kvinden advares om straf fra Allah. Hvis det ikke hjælper, skal manden afvise hende i ægteskabssengen. Først herefter skal hun have bank, hvis hun stadig er ulydig. 

Den lærde mand minder dog mændene om, at de selv kan straffes, hvis de banker deres koner for meget. 

Se det kontroversielle interview her.