De fleste husker panikken omkring årtusindeskiftet, hvor flere frygtede, at al elektronik ville kollapse og jorden nærmest gå under, når årstallet gik fra 99 til 00 i computersystemer verden over.
Der skete som bekendt ikke det store, men vidste du, at vi faktisk oplever små nedbrud af og til, fordi der pludselig er et sekund mere i døgnet?
Det er sket tre gange inden for de seneste fem år. Senest 1. juli 2012, hvor blandt andet en server på Danmarks Meteorologiske Institut gik ned. Men også store internationale websider som Amazon, Reddit, Yelp og LinkedIn blev ramt.
Læs også: Rumvæsner kan stadig se dinosaurerne
Og nu sker det igen natten til 1. juli, hvor uret højst ekstraordinært vil vise 01:59:60.
- Grunden til, at der af og til indsættes et skudsekund (navnet på det ekstra sekund, red.) er, at Jorden roterer langsommere og langsommere om sin akse. Det betyder, at den sædvanlige tid, vi bruger til dagligt, efterhånden kommer lidt bagud i forhold til den mere præcise tid, som måles på atom-ure. Derfor skal “jordens ur” stilles et sekund frem med et par års mellemrum, for at tidspunkterne for middag, midnat osv. skal blive ved med at passe i forhold til den mere præcise atomtid (atom-uret reagerer på vibrationer og altså er den mest præcise måde at læse tiden på, red.), forklarer astrofysiker ved Niels Bohr Institutet Michael Quaade til Dagens.dk.
Jorden har aldrig roteret i samme hastighed. På dinosaurernes tid varede et døgn 23 timer, og i 1820 varede det nøjagtig 24 timer. I dag er et døgn på 24 timer og 2,5 millisekunder, og det er alle de ulæselige millisekunder, der nu har hobet sig op, så vi kan tilføje et helt sekund.
Læs også: Meteorit var to minutter fra at ramme København
Men det ekstra sekund kan komme til at betyde, at flere it-systemer bryder ned. Nogle computere kan sagtens finde ud af at vise 60 sekunder, inden det går igang med næste minut, mens andre viser 59 to gange, hvilket får systemet til at tro, at tiden er gået i stå eller går baglæns, hvorefter de bryder sammen.
I 2012 gik én af DMI’s mange servere ned, så danskerne ikke kunne følge med i bl.a. Byvejr på dmi.dk, men hos Danmarks Meteorologiske Institut er de forberedte i år, fortæller Eivind Bengtsson, systemadministrator hos DMI.
- Vi er obs på det denne gang, og vi regner ikke med, at det sker igen, siger han til Dagens.dk.
Nedbrud er en høj pris at betale for en afvigelse på mindre end ét minut i løbet af et århundrede, mener flere eksperter, og derfor kan det meget muligt blive sidste gang, der indsættes et skudsekund.
Læs også: “Verden går under på fredag”
Senere på året vil International Telecommunications Union nemlig mødes for at drøfte, om det skal sløjfes én gang for alle.
Skudsekundet blev indført i 1972 og optræder i år for 26. gang.
Følg Dagens Videnskab for flere lignende artikler:
