I hver sjette time de danske folkeskoleelever har på skemaet, er læreren ikke uddannet til at undervise i faget.
Det viser tal fra Børne-, Undervisnings- og Ligestillingsministeriet. Dermed er der langt igen, før målene fra folkeskolereformen er opfyldt. Der er dog sket en stigning på 1,6 procent i forhold til året før, og det glæder Ellen Trane Nørby (V).
- Vi ved, at lærerne er den vigtigste enkeltstående faktor for børns læring, og derfor holder vi øje med, at vi bevæger os den rigtige vej og får flere lærere med de rigtige kompetencer ud i klasselokalerne, skriver ministeren i en pressemeddelelse.
Ambitionen er, at der i 2020 skal stå en lærer med den rette uddannelse bag kateteret i 95 procent af timerne. Læreren skal have haft faget på læreruddannelsen eller have taget en efteruddannelse i faget.
I fag som kristendomskundskab, natur/teknologi og historie er det i mindre end 65 procent af timerne, at en linjefagsuddannet lærer står for undervisningen.
De få undervisningstimer med uddannede lærer i natur/teknologi kan komme til at koste samfundet, frygter Thomas Damkjær Petersen, der er formand for Ingeniørforeningen.
- Det er et helt essentielt fag, hvor børnene fra første skoledag får indsigt i naturvidenskaben, skriver han i en kommentar.
Han påpeger, at prognoser har vist, at der kommer til at mangle ingeniører og naturvidenskabelige kandidater i fremtiden.
- På baggrund af den enorme efterspørgsel, ville det nok være i alles interesse, at folkeskoleeleverne fra dag ét fik undervisning af højeste kvalitet i natur og teknologi, skriver han.
På store skoler med over 500 elever bliver der holdt flere undervisningstimer med linjefagsuddannede lærere end på små skoler. Der er desuden store forskelle fra kommune til kommune. Andelen af timer med uddannede lærere svinger fra 64 til 95 procent.
Målet for næste skoleår er, at 85 procent af timerne skal holdes af en linjefagsuddannet lærer. Det er kun 31 kommuner, der har nået det mål, mens det ikke er lykkedes for de resterende 68 kommuner.
/ritzau/
