I 2025 venter endnu en bonus for mange pensionister: Drejer sig om mange tusinde kroner

Emil Martesen

4 uger siden

|

26/11/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
I 2025 venter endnu en bonus for mange pensionister.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

De seneste års prisstigninger har lagt et markant pres på mange pensionisters økonomi.

Det gælder især dem med lave indkomster, som må strække hver eneste krone for at få dagligdagen til at hænge sammen.

Derfor er det afgørende at være klar over, hvilke støttemuligheder der findes, når det kommer til at håndtere stigende udgifter – ikke mindst inden 2025, hvor nye tendenser ser ud til at træde i kraft.

Fra 2025 venter en betragtelig forbedring af privatøkonomien, særligt for dem med pensionsopsparing i markedsrente.

Ifølge Forsikring & Pension har op mod 75 procent af danskerne pensionsopsparinger i markedsrente, som næste år vil få et markant løft.

Foruden en forhøjelse af folkepensionen med 3,9 procent, den største i 15 år, vil markedsrenteudbetalingerne også stige.

Hos Danica Pension vurderer cheføkonom Mads Moberg Reumert, at deres kunder kan se frem til en stigning på 7 procent i udbetalingen:

"Mange pensionister kommer til at opleve en markant stigning i privatøkonomien næste år", lyder det fra ham inden han ifølge Ekstra Bladet, inden han tilføjer:

"For det seneste års gode afkast smitter nu for alvor af på den udbetaling de får fra deres pensionsselskab. Mange kan derfor se frem til en betragtelig stigning i de årlige udbetaling fra pensionsopsparing".

Selvom nogle vil opleve en mindre modregning i folkepensionen, så lægger han ikke skjul på, at det samlede beløb stadig vil være markant højere.

Han opfordrer samtidig pensionister til at justere deres forskudsopgørelser, da den øgede indkomst kan påvirke skatten.

Men det stopper ikke her.

Foruden stigninger i markedsrenten og folkepensionen, har Folketinget også besluttet at hæve ældrechecken fra 19.900 kroner til 25.700 kroner, hvilket giver yderligere økonomisk lettelse til en stor del af landets ældre.

Ændringerne ventes at skabe øget økonomisk tryghed for mange pensionister, som de seneste år har været presset af stigende leveomkostninger.

Men med de nye tiltag ser fremtiden økonomisk lysere ud for mange danske pensionister.