Hugh Jackmans stalker kommer for retten

Aller

10 år siden

|

17/01/2014
Afgørelsen er truffet, efter at Jackmans uønskede tilbeder har været i behandling på et psykiatrisk hospital. Katherine Thurston blev anholdt i april sidste år, da hun angreb Jackman på et motionscenter i New York. Skuespilleren var i gang med sin træning, da kvinden pludseligt gik amok og kylede barbermaskinen efter ham. Retten anbragte straks Thurston på et psykiatrisk hospital i seks måneder og onsdag blev hun stillet for en dommer i New Yorks højesteret. Under høringen fremgik det, at psykiaterne nu vurderer kvinden mentalt stabil nok til retssagen og dommeren besluttede på den baggrund at løslade hende mod en kaution på 50.000 dollars, godt 275.000 kroner. Han lod hende dog gå mod det halve af beløbet i kontanter. Iføge avisen New York Daily News indledes straffesagen mod Jackmans voldelige plageånd i næste måned. Efter overfaldet følte den australske skuespiller sig tvunget til at optrappe sine personlige sikkerhedsforantaltninger, men det skete meget mod hans vilje: »Jeg sætter pris på at kunne færdes frit i byen og var førhen overbevist om, at sikkerhedsfolk faktisk bidrog til den slags episoder, men jeg er nødt til at beskytte min familie og det nytter ikke noget, at jeg er naiv«, sagde »Wolverine«-stjernen efter den skræmmende oplevelse. Thurstons handling kan udløse en længere fængselsstraf, men hun har også mulighed for at slippe med en betinget dom, hvor psykologbehandling er et af vilkårene.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ