Hollywood-skuespiller: Kendislivet er bizart

admin

10 år siden

|

20/01/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Selvom man i mange år har været skydeskive for paparazzi-fotografernes blitz, så er kendislivet stadig både bizart og underligt.

Det mener i hvert fald den garvede skuespiller Kevin Bacon, ifølge Female First.

Han indrømmer dog, at man med tiden vænner sig til det underlige liv, man nogle gange lever som en berømthed. 

- Det at være kendt er meget bizart. Hvis man blev kendt fra den ene dag til den anden, ville man nok tænke: "Det her er underligt", men så vænner man sig til det, og så tænker man bare: "Det er sådan, mit liv er", siger den 55-årige Kevin Bacon til avisen Metro.

Med 30 år i branchen ved han da også, hvad han taler om. Ifølge ham selv er han vokset med opgaven og har lært at indrette sig efter det liv, han lever, som et kendt ansigt.

Alligevel indrømmer Kevin bacon, at han nogle gange ville ønske, at han kunne forsvinde.

- Det ville være sejt, hvis jeg havde overnaturlige kræfter og for eksempel kunne gøre mig usynlig, siger han til avisen.

Kevin Bacon er gift med Kyra Sedgwick, og sammen har de datteren Sosie Bacon på 21 år, som også er skuespiller.

Newspaq