TV 2-værten Cecilie Hother skal snart være mor for første gang. Faktisk havde hun termin i tirsdags, så hendes lille datter kan komme til verden når som helst.
Det skriver Se og hør.
Selvom Cecilie Hother glæder sig til at blive mor, så er hun også nervøs for sin nye rolle:
Læs mere: TV2-vært gravid: Venter mirakelbaby
- Jeg er rigtig nervøs, ingen tvivl om det. For jeg aner jo ikke, hvad der er i vente, og jeg har ikke så meget sammenligningsgrundlag, siger Cecilie Hother til Se og hør.
Foto: Polfoto/Jakob Jørgensen
Cecilie Hother overraskede i vinter med at blive gravid på naturlig vis, efter hun havde fortalt åbent om sin hormonforstyrrende sygdom PCO. Sygdommen gør blandt andet, at der er svært at blive gravid.
I februar afslørede hun sin søde hemmelighed om, at hun og kæresten Thomas Gregers Honore ventede et lille kærlighedsbarn.
Læs mere: Cecilie Hother har kæmpet med tabubelagt sygdom i årevis
- Jeg havde jo fået at vide, at det sikkert ville kræve hjælp på grund af min PCO. Det første, jeg fik at vide var, at det kunne blive svært for mig at få børn, hvis det da ikke blev helt umuligt. Det brugte jeg enormt lang tid på at tude over - det var et kæmpe knæk for min kvindelighed, for jeg havde altid set mig selv som mor på et tidspunkt, fortalte Cecilie Hother til Alt for damerne.
Men til Cecilies store overraskelse gik det altså anderledes, end lægerne først havde forudset.
Følg Dagens Gossip for flere lignende artikler: