Hodgson: Arsenal-profil bliver klar til VM

admin

10 år siden

|

08/06/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Arsenal-spilleren Alex Oxlade-Chamberlain bliver klar til VM-slutrunden i Brasilien. Det fortæller den engelske landstræner Roy Hodgson.

Kantspilleren blev knæskadet under onsdagens 2-2-testkamp mod Ecuador, og der var tvivl om, hvorvidt han kunne blive skadesfri tids nok til turneringen.

- Oxlade-Chamberlain gør store fremskridt. Jeg tror utvivlsomt, at han bliver klar til VM-slutrunden, siger Hodgson ifølge Reuters.

Englands generalprøve til VM sluttede skuffende uden mål, da holdet lørdag nat spillede 0-0 mod Honduras i Miami.

I slutrunden er England havnet i dynamitpuljen sammen med Italien, Uruguay og Costa Rica.

/ritzau/