Hjemmehjælpere oplever fald i vold og mobning i Aarhus kommune

Sara Christiansen

|

31/10/2012

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Sammenlignet med undersøgelsen fra 2008, kan man se en positiv udvikling på flere områder. Et af dem er færre episoder med vold mod ansatte fra borgere med demens.

Rådmand for Sundhed og Omsorg Thomas Medom er meget tilfreds med udviklingen:

- Sundhed og Omsorg har i de seneste år sat stor fokus på at nedbringe episoderne. Blandt andet med et rehabiliteringsprojekt for voldsramte, som har handlet om, at udbrede viden og forebyggelse i organisationen. En demenssygdom kan medføre en voldelig adfærd. Men man kan gøre meget for, at det ikke kommer så vidt. Eksempelvis i samspillet med borgerne og med de fysiske rammer. Vores arbejde med de forhold har haft god effekt, siger han.

Et andet område hvor der er en positiv udvikling er indenfor mobning blandt kollegaer på arbejdspladsen.

- Når jeg interesserer mig så meget for mobning på arbejdspladsen, så er det fordi det er et område, som går hårdt ud over trivslen og kræver konstant fokus. Vi har arbejdet på at skabe en mobbefri kultur med åbenhed, anerkendelse og god kommunikation. Også hér viser de nye tal, at det nytter at gøre en indsats. Man bruger megen tid med sine kolleger, og derfor skal man have det ordentligt med hinanden, siger Thomas Medom.