Mandag aften gik en ung mand ind i Center Kiosken i Esbjerg Storcenter, hvor han med en kniv truede en ekspedient til at udlevere dagens omsætning.
Efter røveriet løb han fra stedet i retning mod Sædding Ringvej, og nu har Syd og Sønderjyllands Politi valgt at offentliggøre en række billeder af gerningsmanden.
Læs også: Forvirring hos politiet: Vi har endnu intet hørt fra savnet teenager
Manden, der gik ind i kiosken klokken 20.48 i går aftes, beskrives som 170-175 centimeter høj og almindelig af bygning.
Kioskrøveren vurderes til at være 17-25 år gammel, og han talte dansk med kraftig accent.
Manden var Iført sorte Adidas bukser med hvid stribe ned af siden og en sort jakke med hætten trukket over hovedet.
Man bør kontakte politiet på telefon 114, hvis man kan genkende manden på billederne.
Følg Dagens Efterlysninger for flere lignende artikler: