Her er værten for X-Factor 2015

admin

10 år siden

|

12/08/2014

Dagens topnyheder

Det populære talentshow X-Factor fortsætter endnu en sæson på de danske tv-skærme til foråret, og nu har DR afsløret, hvem der skal være vært på programmets ottende udgave.

Igen i år er det arkitekten Eva Harlou, der skal lede tv-seerne igennem de nervepirrende auditions, bootcamps og finaleshows.

Da DR spurgte den 37-årige tv-vært, om hun ville gentage sidste års tjans, var der ifølge tv-kanalen ingen tvivl i Eva Harlous stemme.

- Det var en stor oplevelse at være værtinde for "X Factor". Deltagerne bed sig - på hver deres måde - fast i mit hjerte, og det var både udfordrende og spændende at være en del af så stor en tv-produktion. Jeg er stolt over, at vi kom så godt i land med sidste sæson, og jeg er meget glad for at kunne fortsætte som værtinde, siger den nu kommende værtinde til DR.

LÆS OGSÅ: Astrid Krag med i Vild med Dans 

At der ikke var nogen slinger i valsen fra Eva Harlous side, da hun skulle sige ja til endnu en omgang i værtsrollen, er Jan Lagermand Lundme, underholdningschef på DR, stærkt tilfreds med og udtaler i en pressemeddelelse fra DR:

- Eva passer perfekt ind i rollen som værtinde, og hun gjorde det fremragende sidste år. Hun tilfører rollen masser af personlighed, og man kan som seer virkelig mærke, at hun føler sig hjemme foran skærmen.

Optagelserne til næste sæson af X-Factor går i gang i næste uge. Eva Harlou blev ved sin debut sidste år nummer fire i rækken af værtinder på programmet. Hendes forgængere tæller Lise Rønne, Signe Muusmann og Signe Molde.

Newspaq